HOLD EASY

På HOLD EASY, Arnolds Høns, er det sociale element utrolig vigtigt.

Hvor langt løber vi?

Distancerne, vi træner til, er 5 km, 10 km, ½ marathon og marathon. Alle kan deltage i træningen, uanset om man ønsker at deltage i motionsløb eller ej! "Det er lysten, der driver værket".

Løbeøvelserne består af forskellige former for intervaltræning, bakketræning og tempoløb.

Hvor hurtigt løber vi?

Vores opvarmningstempo spænder fra ca. 6:45 min./km og til ca. 7:15 min./km med små pauser.

Træningen er tilrettelagt, således at den tilgodeser den enkelte løber bedst muligt. Programmet sørger for, at træningen er progressiv, og at alle derved har mulighed for at forbedre sit løb.

Hvor løber vi?

Vi mødes ved Aarhus Atletik- og Løbeakademi, Havreballe Skovvej 11. Herfra løber vi oftest ud i Marselisborgskoven, Kirkeskoven, Mindeparken. I vinterhalvåret, hvor de lyse timer er få, løber vi ofte ud i områder med gadelys i de omkringliggende villakvarterer. Det er trænerne der sørger for ruten og for, at træningen bliver sjov, seriøs, social og varieret.

Hvornår løber vi?

Vi løber tre gange om ugen hele året rundt. Mandag og onsdag starter vi kl. 17.45 - varigheden liggermellem ca. 45 - 80 min. På lørdage mødes vi kl. 10 og løber ture i roligt tempo, som en del af fællestræning sammen med de øvrige løbehold.

 

Er dette et tilbud der kunne passe godt til dig, så er du meget velkommen til at tage kontakt og aftale at deltage i træningen et par gange eller 3, inden du beslutter dig for at blive medlem af vores unikke træningsfællesskab. Du kan også bare møde op ved Aarhus Atletik og Løbeakademi lidt før træningsstart, så skal vi nok hjælpe dig på vej.