KICK Runners

Beskrivelse

LIFESTYLE, SPEED, TEAM SPIRIT, SIMPLY RUNNING og CHALLENGE ...er filosofien og livsånden i Kick. Løb er det centrale i gruppen, men vi tillægger stor betydning, at alle føler sig velkommen og som en del af gruppen. Vi løber i Marselisborg Skov og tror på bredde-træning i form af tempoture, intervaller, lange ture, core-træning, yoga-udstrækning, styrke- og tekniktræning. Alt sammen er kimen til at forbedre løbestilen. Vores løbetempo er tilpasset træningen/ personen, men den varierende fra 3:30-5:30 min. pr. km. Den daglige træning, som guides af erfarne coaches, er i perioder målrettet diverse løbeevents i ind- og udland. Lige fra 5/10K løb på den jyske hede, til både halv- og helmarathon i Berlin, København, Amsterdam, Hamborg, Barcelona, Paris m.m. Alderen i gruppen spænder fra 22-52 år og ca. ligelig fordelt på begge køn. Vores sociale fællesskab i gruppen er vigtig og vi lægger vægt på fælles arrangementer uden for løb.

Træningstider

Mandag og onsdag 17:55 - ca. 19:00

Lørdag kl. 09:55 - ca. 11:30

Vi mødes foran Aarhus Atletik og Løbeakademi, Havreballe Skovvej 11, 8000 Aarhus C. Der er mulighed for omklædning i de udmærkede omklædningsfaciliteter i Aarhus Atletik- og Løbeakademi. Her er også bad og sauna.

Vis på kort

Øvrige informationer

 

Er dette et tilbud der kunne passe godt til dig, så er du meget velkommen til at tage kontakt og aftale at deltage i træningen et par gange eller 3, inden du beslutter dig for at blive medlem af vores unikke træningsfællesskab. Du kan også bare møde op ved Aarhus Atletik og Løbeakademi lidt før træningsstart, så skal vi nok hjælpe dig på vej.