1900 DADS

💪 Hvad er 1900 DADS?
1900 DADS er stedet for dig, der er på barsel med dit barn og gerne vil have noget godt træning i samme ombæring. Hos 1900 DADS er der højt til loftet, plads til både trætte fædre, utilfredse babyer og til, at burpees bliver afbrudt af bettemand eller lillepigen. Hos 1900 DADS er der ingen krav til tidligere træningserfaring - kun gåpåmod og lyst til at træne i et fedt fællesskab! Træningen varierer fra gang til gang, men tager udgangspunkt i god all-round og funktionel træning med både styrke og puls på programmet!

📍 Hvor træner 1900 DADS?
Multisalen, Aarhus Atletik- og Løbeakademi, Havreballe Skovvej 11, 8000 Aarhus C.
Der er plads til, at barnevogn kan stå både ude og inde med direkte adgang til salen.

📅 Hvornår træner 1900 DADS?
- Torsdag kl. 11.30-12.30
Max 15 deltagere pr. hold. Tilmeldingen foregår via siden her (se kalenderen i højre side)

🤱 Hvem kan være med?
Alle fædre med lyst til at komme i gang med et socialt træningsfællesskab, hvor der er plads til småbørn. 

Pris: For Basis+hold-medlemmer i 1900AL er 1900 DADS en gratis del af tilbuddet som medlem. Det koster 225,- kr. om måneden.
For alle andre medlemmer af 1900AL og ikke-medlemmer: 60,- kr. pr. gang via MobilePay 521742.

Tag dit barn under armen og kom til træning i Aarhus Atletik- og Løbeakademi! 

Mød jeres træner - Mai

Jeg hedder Mai, og jeg har studeret idrætsvidenskab på Aarhus Universitet. Jeg er ansat her i Aarhus 1900 AL - blandt andet til at varetage og udvikles vores tilbud til småbørnsfamilier og barslende mødre og fædre. Du er altid velkommen til at komme til mig, hvis du har spørgsmål eller kommentarer til træningen, vi laver.