Styrke- og Cardiotræning i Aarhus Atletik- og Løbeakademi
Som en del af medlemskaberne Basis, Basis+hold og Senior Atletik i Aarhus 1900 Atletik og Løb får du fri adgang til de lækre faciliteter i Aarhus Atletik- og Løbeakademi. Dvs. at du som en del af dit medlemskab har adgang til både styrke- og cardiofaciliteterne i akademiet.
På 1. salen finder du vores cardiofaciliteter – løbebånd, romaskiner, crosstrainere og motionscykler. Her kan du få sved på panden, hvis vejret er skidt, eller varme op, inden du går ned i stueetagen, hvor du finder vores styrketræningsrum. Her kan du give den gas i enten maskiner eller med vægtstænger og håndvægte.
Det eneste, det kræver for at få fri adgang til faciliteterne, er:
1) at du er medlem og 18 år
2) at du anskaffer dig en adgangsbrik til bygningen.
Denne koster 250,- kr. i depositum, som refunderes, hvis og når du ikke ønsker at benytte den længere og leverer den tilbage til kontoret.
Brikken bestiller du via den grønne knap "Bestil brik" nedenfor (kræver log-in). Brikker bliver kodet tirsdag og torsdag formiddag i kontortiden, når de er blevet bestilt.
Du henter herefter din brik på kontoret i Aarhus Atletik- og Løbeakademi (på 1. sal til venstre, når du kommer op ad trappen).
Med en brik får du adgang 24 timer i døgnet; dog skal du være opmærksom på, at der udenfor den normale åbningstid vil være alarm tilkoblet i de to lokaler.
Kode samt instruktion i systemet udleveres sammen med din brik.
Der vil være nogle få tidsrum, hvor lokalet er booket til senior atletik- og elitegrupper. Der hænger opslag i lokalerne, og i øjeblikket gælder det følgende tidsrum:
NB.: Man skal være fyldt 18 år for at få egen brik og adgang til faciliteterne. Medlemmer under 18 år vil kun have adgang i forbindelse med egen træning i følgeskab med den ansvarlige træner.
Åbningstider for Aarhus Atletik- og Løbeakademi
Akademiet | Styrke og cardio uden alarm tilkoblet | |
Mandag | 9.00-21.00 | 9.00-21.00 |
Tirsdag | 9.00-20.00 | 9.00-20.00 |
Onsdag | 9.00-21.00 | 9.00-21.00 |
Torsdag | 9.00-20.00 | 9.00-20.00 |
Fredag | 9.00-18.00 | 9.00-18.00 |
Lørdag | 8.30-14.30 | 9.00-15.00 |
Søndag | 8.30-14.30 | 9.00-15.00 |
I cardiolokalet og styrkelokalet er der alarm tilkoblet udenfor disse tidspunkter. Så du skal altså være opmærksom på, om alarmen er slået til i de to lokaler. Ved afsluttet træning skal du i givet fald tilkoble alarmen igen, før du forlader hvert lokale. Husk derfor at medbringe din kode.