Velkommen i Aarhus Atletik- og Løbeakademi

Omgivet af skov og tæt på naturen, beliggende på Havreballe skovvej 11, finder man Aarhus Atletik- og Løbeakademi. Den nyrenoverede hal er hjemsted for Aarhus 1900 Atletik og Løb og har i mange år været centrum for idræt og aktivitet for rigtig mange mennesker. De gamle rammer, der før hed Marselisborghallen, har fået en ansigtsløftning og med stor hjælp fra Aarhus Kommune og ikke mindst Salling Fonden til finansieringen stod hallen klar i 2019 til at blive taget ordentligt i brug.

Til daglig huser hallen som sagt Aarhus 1900 Atletik og Løb - en forening med en bred vifte af medlemmer - fra elite til motion, fra barn til voksen, fælles for dem alle er, at fællesskabet vægtes højt! Derudover finder man i hallen Elite Kraft Center Vest - et kraftcenter, der hører under Dansk Atletik forbund, og dermed spiller akademiet en vigtig rolle i den nationale elite- og talentstrategi.

I de nye lokaler finder man også nye styrke- og cardiotræningsfacilieteter. Disse faciliteter kan man læse mere om her.

I de nye omklædningsfaciliteter finder man rigeligt med brusere, bænkplads, værdiskabe og sauna til at komme sig efter en tur i skoven. Efter badet kan man enten nyde den friske luft på vores balkon eller krybe i læ i Café Klubhuset, mens man ordner verdenssituationen. Man kan sågar sætte sig ud på den indvendige balkon og observere atletiktræningen i vintermånederne.

Booking af møde- og træningsfaciliteter

Det er muligt at foretage booking af faciliteterne i akademiet. Dette foregår ved henvendelse fysisk på kontoret eller via info@1900al.dk / tlf. 86110135.
Afmeldinger skal ske til info@1900al.dk.

Åbningstider for Aarhus Atletik- og Løbeakademi

  Akademiet Kontortid Sauna
Mandag 9.00-21.00   17.00-20.00
Tirsdag 9.00-20.00 9.00-12.00 17.15-20.00
Onsdag 9.00-21.00   17.00-20.00
Torsdag 9.00-20.00 9.00-12.00 17.15-20.00
Fredag 9.00-18.00   -
Lørdag 8.30-14.30   10.00-15.00
Søndag 8.30-14.30   -