DM Hold 2020

Praktisk info om DM Hold 2020

Tidsskema - klik her (pdf) - opdateret 2/9 kl. 9.55 (begge længdekonkurrencer er skubbet 15 min)

Bemærk: TILSKUERE MULIGT i stærkt begrænset omfang. Billetter kan bookes online: https://www.fritilmeld.dk/dmhold2020 - gebyr på 50 kr. betales ved indgang.
For spørgsmål om akkreditering (inkl. presse) mv., kontakt Mikkel Larsen (28226475 / miklar@miklar.dk

Resultater, startlister mv.: https://daf.sportstiming.dk/abc/ 

Live transmission: https://www.atletiktv.dk/live.php?p=91

Endelig dommerliste - klik her (pdf)


Retningslinjer, regler og praktisk info i forbindelse med afvikling af DM Hold 2020 – 6. september 2020, Ceres Park, Aarhus

Deltagere

Klubber - Kvinder

  • Randers Freja Atletik og Motion
  • Aalborg Atletik og Motion
  • Aarhus 1900 Atletik og Løb
  • Aarhus Fremad
  • Skive AM
  • Sparta Atletik og Løb
  • Hvidovre AM
  • Københavns IF
  • Frederiksberg IF

Klubber - Herrer

  • Randers Freja Atletik og Motion
  • Aalborg Atletik og Motion
  • Aarhus 1900 Atletik og Løb
  • Aarhus Fremad
  • Skive AM
  • Hvidovre AM
  • Esbjerg AM
  • Københavns IF
  • Frederiksberg IF
  • Sparta Atletik og Løb
  • Desuden 4x100 m og 4x400 m fra Greve Atletik

Øvelser

Øvelsesudvalget som til en normal DT – dog uden forhindringsløb. Altså: 100 m, 200 m, 400 m, 800 m, 1500 m, 5000 m, kort hæk, lang hæk, stang, længde, højde, trespring, kugle, hammer, diskos, spyd, 4x100 m og 4x400 m. Hammer og diskos foregår i kastegården – øvrige discipliner på stadion.

Holdopstilling

Formatet: 1 tællende deltager i alle øvelser, og kun 1 deltager kan starte. Ligeså i stafet, hvor man må stille 1 hold i hver stafet.

Endelig holdopstilling fremsendes til arrangørerne senest onsdag 2/9. Herefter kan ændringer foretages til Jakob Larsen fra Aarhus 1900 (larsenakh@hotmail.com) indtil 1 time inden første øvelse. Ændringer undervejs i holdkampen kun ved skader, og der opdateres ikke seedninger.

Opstillinger og live-resultater vil komme på Aarhus 1900’s resultatside: https://daf.sportstiming.dk/abc/

Løb på inddelt bane seedes. I individuelle konkurrencer pba. season best fra 2020 sæsonen, mens der i stafet anvendes 2019/2020 resultater. B-heat løbes først.

  • Kvinder: A-heat med 5 deltagere og B-heat med 4 deltagere. Ved 1 afbud løbes der i ét samlet heat.
  • Herrer: A-heat med 6 deltagere og B-heat med 4 deltagere. Ved 2/3 afbud løbes der i ét samlet heat.

Point

Vinderen af holdkampen kåres som dansk mester for hold. Pointgivning baseres på 8 hold uafhængigt af endeligt antal hold der starter. Dvs.: 9-7-6-5-4-3-2-1-1-1 point (ved manglende fremmøde/ingen resultat gives 0 point)

I 4x100 m og 4x400 m uddeles officielle DM-medaljer til top-3. Stafetløb seedes pba. 2019/202 resultater.

Deltagelse

Hver deltager må maximalt deltage i 2 individuelle øvelser og derudover 2 stafetter.

Alle deltagere skal være årgang 2006 eller ældre.

Teknisk afvikling

Kun adgang til inderkreds via call-room/checkpoint, som er placeret ved 100 m starten. I løb møder man 15 min inden start, og der gives løbende adgang til inderkreds så snart der er plads – ca. 10-15 min før start.

Der vil være 4 forsøg til alle deltagere i kast og horisontale spring. Opvarmning på inderkreds er begrænset til 2 forsøg per deltager.

I tekniske øvelser (pånær hammer, diskos og stang) gives der adgang for hele feltet samtidig – først når der er frit på øvelsesstedet. Man møder i call-room 30 min før øvelsesstart og forventes at få adgang til inderkreds 20-25 min før.

I stangspring møder man i call-room 45 min før og forventes at få adgang til inderkreds umiddelbart efter.

Så snart man er færdig skal man forlade inderkredsen i enden ved målstregen.

I hammer og diskos møder man selv i kastegården 30 min før start. Deltager skal opholde sig på den ene side af kasteburet (modsat indgangen) og trænere mv. på den anden side (afmærkes).

Spyd kvinder afvikles i samme ende som stangspring - spyd herrer i samme ende som højdespring.

Redskabsindvejning muligt mellem 10.00 og 11.30

Særlige adgangsforhold mv.

Ingen opvarmning på stadion. Dette kan foregå i atletikhallen eller skoven.

Som reglerne er dags dato, vil der ikke være adgang for tilskuere. Alle der ikke er i konkurrence på inderkredsen eller til opvarmning i skoven/hallen, skal opholde sig siddende på tribunen. Der skal til enhver tid være min. 1 sæde mellem hver person.

Der vil være adgang god adgang til toiletter, men stærkt begrænset mulighed for omklædning/bad. Vi opfordrer folk til at i størst mulig grad at klæde om hjemmefra.

Presse: Kun adgang hvis akkrediteret på forhånd.

Atletik TV transmitterer arrangementet online.

Der vil ikke være salg af mad/drikke på stadion, så husk at få smurt madpakke hjemmefra.

Som tidligere meldt ud, så arrangerer hverken Aarhus 1900 eller Dansk Atletik nogen former for fællesspisning eller fest efter arrangementet.

 

Alle henvendelse om arrangementet til undertegnede på tlf. 28226475 eller mail (miklar@miklar.dk), og alle rettelser af hold til Jakob Larsen.

På dagen kan man henvende sig i sekretariatet, som er placeret bagerst på A-tribunen ud for målstregen. Her skal dommere/hjælpere også melde sig i god tid inden øvelsen for udlevering af dommertrøje mv.

 

På vegne af Dansk Atletik og Aarhus 1900 A/L