Retningslinjer for Corona i Aarhus 1900 Atletik og Løb

På denne side finder du de gældende retningslinjer for træning og funktioner i Aarhus 1900 Atletik og Løb.

Denne side er opdateret d. 25/5-2021.

 

Retningslinjer relateret til Aarhus Atletik- og Løbeakademi

Aarhus Atletik- og Løbeakademi er nu åbent for adgang med gyldigt coronapas - dvs. vaccinationsbevis, negativ test, der er maksimalt 72 timer eller har været smittet indenfor 14-180 dage. Der vil blive foretaget stikprøver dagligt og kan man ikke fremvise en af ovenstående, skal man straks forlade bygningen.

Nedenfor kan du se de gældende retningslinjer og regler for de enkelte områder - træning og indendørsfaciliteter.

Adgang til Akademiet
Akakdemiet er nu igen åbent for adgang. Åbningstiderne er som følgende:
  Akademiet Sauna
Mandag 9:00-20:30 16:30-20:30
Tirsdag 9:00-20:00 16:30-20:00
Onsdag 9:00-20:30 16:30-20:30
Torsdag 9:00-20:00 16:30-20:00
Fredag 9:00-19:00 Lukket
Lørdag 9:00-15:00 10:30-15:00
Søndag Lukket Lukket
Adgang kræver gyldigt coronapas - kan dette ikke fremvises skal man straks forlade bygningen.
Der vil ved alle lokaler være angivet et maksimalt antal personer, der må opholde sig i disse - dette krav skal overholdes, ligesom gældene retningslinjer skal følges: Hold afstand, god hygiejne og mundbind skal bæres.
Du kan læse mere om facilteterne og Akademiet her.
Toilet via Foyer 2
Brug af de to store toiletter via Foyer 2 er uændret på de tre store løbedage, her skal I ikke have Corona-pas, så her fortsætter den model, I allerede kender. Bemærk dog at det IKKE er muligt uden Corona-pas at benytte toiletterne i Foyer 1 eller andre steder i bygningen.
Kredsløb- og styrkefaciliteter
Dem, der har tilkøbt sig adgang til disse lokaler, kan nu også benytte disse, men også her er der krav om gyldigt Corona-pas for at være indendørs. Her skal foretages stikprøve kontrol mindst 1 x om dagen, og kan man ikke fremvise gyldigt Corona-pas, skal man straks forlade bygningen.
Undtagelser for Corona-pas
  • Professionelle udøvere og deres trænere, er fritaget for kravet om corona-pas.
  • Trænere og instruktører i foreningen er fritaget for kravet om corona-pas.
  • Ansatte er ligeledes, så længe de arbejder på kontoret, fritaget for kravet om corona-pas og mundbind.
  • Alle under 18 år, men disse har kun adgang til bygningen, styrke og kredsløb sammen med deres træner.

Retningslinjer for træning

Løbetræning - Det gælder at:

  • Løbetræning kan fortsætte som udendørsaktivitet.
  • Der skal være mindst 2 meters afstand mellem løbegrupperne.
  • Man skal holde en afstand på 1 meter til andre personer og 2 meter, når der løbes.  Afstanden gælder også til  forbipasserende.
  • Holdene vælger selv tidspunkt og startsted.
  • Medbring egen væske. Drik ikke vand af offentlige vandhaner.
  • Holdene opfordres til at træne på forskellige dage/tidspunkter og steder. 
  • Der må kun løbes i flok med 2 meters afstand imellem hver ved lav-medium intensitet. Ved højere intensitet tilrettelægges træningen, så afstanden øges væsentligt. Fx op ad bakker, intervaller og tempoløb.
  • Udvis ekstra hensyn, når holdet passerer gående og lign. Sørg for, at der er plads, ved at træne på åbne steder, brede stier osv.
  • Træner/tovholder tilser, at retningslinjer overholdes, så alle er trygge ved, at træningen kan foregå sikkert og ansvarligt.

 

Børne- og Ungdomstræning

Ungdomstræningen kører udendørs og i de vante aldersgrupper og tider. Retningslinjer fra DIF og DAF overholdes naturligvis i relation til træningen.

Kontakt Jane Lindved, Lasse Aackmann eller Alexander Bertelsen, hvis der er tvivlsspørgsmål i forbindelse med børne- og ungdomstræning

Senior- og Elitetræning

Seniortræning i atletikafdelingen er aktiv - ønsker man at træne indendørs kræver dette, som for alle andre, et gyldigt coronapas ud fra gældene regler. Udøverer indplaceret som professionel idræt er fritaget dette krav. Spørgsmål omhandlende dette kan rettes til sports- og akademichef Lars Nielsen

Andre træningstilbud

Yoga er aktivt mod fremvisning af coronapas. Følg med på hjemmesiden eller på facebook for udviklingen i dette.

Bevægelse i det fri er aktivt. De generelle retningslinjer overholdes naturligvis – afstand, hygiejne osv.

Woman Work-Out er aktivt.  Træningen foregår typisk foran hallen i en af de opsatte zoner. 

 

 

 

Er der tvivl eller spørgsmål til retningslinjer, træningsstrukturen eller andet - kontakt kontoret via info@1900al.dk.