Rabatbilletter til Aarhus Nordic Challenge

27. april 2016 20:23 , af Mikkel Larsen

25. juni står den på atletik i international klasse, når Aarhus 1900 byder indenfor til Aarhus Nordic Challenge.

Der vil være masser af liv på stadion, når de lokale helte kæmper mod Danmarks bedste samt internationale konkurrenter. Stævnet fungerer som officielt udtagelsesstævne til EM, som finder sted 1½ uge efter Aarhus Nordic Challenge i hollandske Amsterdam. Det danske hold udtages umiddelbart efter, så der er masser på spil!

Sara Slott har desuden annonceret, at hendes eneste optræden på dansk grund inden EM og OL bliver til Aarhus Nordic Challenge.

Billetprisen er 50 kr. i forslag og 65 kr. i døren.

Frem til dagen inden stævnet, vil Aarhus 1900 medlemmer kunne købe billetter til kun 25 kr. per styk (max 4 stk. per medlem).

Dette gøres på Billettos hjemmeside (klik her for billetkøb), hvor man skal indtaste koden "aarhus1900".

Sammen med seniorstævnet afvikles der et ungdomsstævne. Alle deltagere i ungdomsstævnet får desuden en fribillet, som man kan give til mor, far eller blot en god ven! Derudover er der selvfølgelig mulighed for at følge med i begivenhederne på nærmeste hold (gratis), hvis man melder sig som hjælper via officialmodulet.

Mere info om stævnet/stævnedagen - klik her.