Paraelite

Beskrivelse

 
Eliteparaatleter og støttemuligheder

Vi tilbyder eliteparaatleter, der konkurrerer i paraatletikkens officielle mesterskabsdiscipliner, at indgå i klubbens støttekoncept med henblik på at sikre en optimal sportslig og konkurrencemæssig udvikling. For alle atleter gælder, at de grundlæggende præmisser i klubbens støttekoncept skal være opfyldt (se www.1900al.dk/generelt).

Der anvendes ikke specifikke disciplinresultatkrav ved indplacering i støtteniveauer i paraatletikken. Indplacering sker primært efter den aktives internationale mesterskabsniveau, sekundært benyttes ranglisteplacering. Indplacering foretages af Bevillingsudvalget forud for den kommende sæson.

Aktive, der opnår kvalifikationskravene i løbet af en sæson, kan opnå indplacering umiddelbart derefter ved at kontakte Bevillingsudvalget på 1900bevilling@gmail.com.

Støttekonceptet for eliteparaatleter inddeles i to kategorier:

1)  Top-paraelite

Indplacering i denne gruppe:

  • Medaljetagere ved P-VM og/eller PL kan indplaceres i den efterfølgende sæson

Støtte efter denne indplacering vil svare til "Nordisk Elite" for øvrige atleter.

Aktive, der kandiderer til udtagelse til P-VM/PL, forventes at opnå særlig økonomisk støtte fra Parasport Danmark.

2) Paraelite

Indplacering i denne gruppe:

  • Medaljetagere ved P-EM kan indplaceres i den efterfølgende sæson
  • Aktive, der er udtaget til P-VM og/eller PL, kan indplaceres i den indeværende sæson
  • Aktive med en Top-3 placering på foregående sæsons europarangliste kan bruge denne i sæsoner, hvor der ikke har været afholdt EM

Støtte efter denne indplacering vil svare til "National Elite" for øvrige atleter

Aktive, der kandiderer til udtagelse til P-EM, forventes at opnå særlig økonomisk støtte fra Parasport Danmark.

Endvidere kræver det, uanset hvilken indplacering man opnår i henhold til ovennævnte, at atletikudvalget opnår fuld indsigt i, hvilken øvrig støtte der eventuelt ydes den aktive fra Parasport Danmark og/eller Team Danmark, og at der er fuld gennemsigtighed med øvrige personlige sponsorater.

Revideret august 2021 - Bevillingsudvalget