For ikke lang tid siden kunne vi fortælle at der igen var kommet gang i sundhedsstaben her i 1900. Først og fremmest har mange taget godt imod Laura, som massør. Hun har stadig masser af tider og stærke tommelfingre til at massere træningen ud af jeres ømme ben! Hendes tider kan i se mere om her: https://www.1900al.dk/1900-massoer
Nyeste skud - nemlig fysioterpeuten Magnus - er nu også åben for booking på hjemmesiden.
"Jeg hedder Magnus - jeg er 38 år og uddannet fysioterapeut siden 2021, med erfaring har heg blandt andet fra professionel sport siden 2016 - både indenfor cykling på topniveau og fodbold. Jeg arbejder med en holistisk tilgang til fysioterapi, hvor kroppen ses som en helhed, og hvor behandling, forebyggelse og performanceoptimering går hånd i hånd."
Vi er rigtig glade for at få Magnus ind i klubben og håber I alle vil tage godt imod ham og hans tilbud til alle jer medlemmer. Magnus tilbyder tider tirsdag og torsdag, som kan bookes via hjemmesiden her: https://www.1900al.dk/fysioterapi
Det er naturligvis også stadig muligt at få sparring til de mentale aspekter af din sport - til det har vi Martine, som er tilknyttet klubben som sportpsykoligisk konsulent og desuden har sin daglige gang i ungdomsafdelingen, hvor hun hjælper vores mange aktive med at skabe et robust mentalt grundlag for både sporten og det udenfor den sportslige arena. Du kan læse mere om mulighederne hos Martine her: https://www.1900al.dk/mentaltraening-i-1900
God træning derude!