Kære medlemmer
Vi i aktivitetsudvalget har lavet en (lille) bummert.
Julefrokosten blev sat til samme lørdag i december som vi plejer, og vi plejer jo også at have en kør-ud-løb-hjem samme dag.
Det er bare gået op for os, at det er en rigtig dårlig dato vi har valgt.
Dagen efter er der Nytårsløb, det betyder:
- Mange vil måske fravælge julefrokosten fordi de vil løbe nytårsløb dagen efter.
- Der skal være ryddet op tidlig søndag morgen
- Kør-ud-løb-hjem dagen inden et Nytårsløb er nok en dårlig ide
- Det vil være svært at finde frivillige til at hjælpe med til julefrokosten
- Det er dårlig stil at lægge 100 medlemmer ned med tømmermænd når vi har brug for en masse løbere og frivillige til Nytårsløbet.
Derfor har vi valgt at flytte julefrokosten til lørdag d. 30. november 2024.
Da der denne weekend er et ungdomsarrangement i vores nuværende klubhus og hal, har vi flyttet julefrokosten til vores gamle klubhus, hvor det siges der har været afholdt mange legendariske fester.
Vi håber på jeres forståelse og fortsatte opbakning til julefrokosten.
Undskyld vi bummede – men vi er jo også bare mennesker……
Venlig hilsen
Aktivitetsudvalget